Uddannelsesforløbet
Uddannelsesforløbet
Meritvejen er en erhvervsuddannelse, hvor man veksler mellem skoleophold og sit normale arbejde.
Selve uddannelsesforløbet afhænger af den erfaring, den enkelte medarbejder har. Jo mere erfaring medarbejderen har, og jo flere kurser og efteruddannelse medarbejderen har taget, jo kortere bliver forløbet.
Hvor lang tid tager Meritvejen?
Som tommelfingerregel vil den lærekontrakt, der indgås mellem en arbejdsgiver og en medarbejder, normalt vare mellem 4 og 15 måneder, hvoraf man typisk skal være mellem 4 og 15 uger på skole. Heraf bruges der 4 uger på svendeprøvemodulet, som altid ligger til sidst i uddannelsen umiddelbart inden selve svendeprøven.
Udgangspunkt
Flere års erfaring fra transporterhvervet. Min alder 25 år. Mulighed for lærekontrakt.
RKV
Skolen vurderer, hvad du kan få merit for og laver en plan for dit uddannelsesforløb.
Lærekontrakt
Indgåelse af lærekontrakt (uddannelsesaftale) med en virksomhed af varighed af ca. 4-15 måneder.
Skole- og oplæringsforløb
Et typisk meritvejsforløb har mellem 4 og 15 ugers skoleophold inklusive svendeprøve-modulet.
Afsluttende svendeprøvemodul
En erhvervsuddannelse afsluttes altid med et svendeprøvemodul, der består af ca. 4 uger på skole.
Svendeprøve
Uddannelsen afsluttes med svendeprøve. Du får svendebrev og bliver dermed faglært.